SIMON VON KONOY
 
Jeg er født og opvokset på Færøerne, er 75 år, og i over 50 år har jeg været bosiddende i Danmark - nærmere betegnet i Ringe på Midtfyn, hvor jeg har mit eget lydstudie - Konoy Music.
 
I weekenderne tager jeg ud sammen med Mette Renbo og Jan Kjeldsen og optræder til diverse arrangementer, som f.eks. byfester, på markedspladser, et kulturhus, på en café, en lille beværtning med mere. Som trio kalder vi os BROKEN SOUVENIRS.
 
I årenes løb har jeg udgivet flere vinylplader, kassettebånd og CD’er, og når jeg optræder med nogle af mine landeplager, som f.eks. ”Hold kæft, hvor jeg savner en kæreste”, ”Forår”, ”Øl, øl, øl” og ”Fiskafrikadello”, er dansegulvet i langt de fleste tilfælde fyldt til bristepunktet.
SHOP
LYDSTUDIET
LYDSTUMPER
NYHEDER
VIDEOER
SHOWS
.
.
.
.
.
.
FORSIDE
BOOKING - Tel. 51 51 87 62 - E-mail: simonvon@live.dk
BROKEN SOUVENIRS leverer et musikalsk festfyrværkeri af en underholdende koncert, hvor egne og kendte hits får propperne til at springe.
 
Her er garanti for sangglæde, højt humør og genkendelsens glæde. Alt sammen leveret af den nye danske trio BROKEN SOUVENIRS, der består af Mette Renbo, Simon von Konoy og Jan Kjeldsen.
 
Repertoiret spænder bredt og byder på favoritter fra både egne værker, dansktoppen, countryens verden og den danske popscene.
 
I et og samme show kan publikum synge med på gamle danske landeplager, så som ”Så længe jeg lever”, ”To mennesker på en strand”, ”Jutlandia” og ”Midt om natten”. Det sørger Jan Kjeldsen for.
 
Simon von Konoy er efterhånden en kendt skikkelse i det ganske danske land, og når han optræder med sine landeplager, så som ”Øl, øl, øl”, ”Øl med tårer i”, ”Fiskafrikadello”, ”Hold kæft hvor jeg savner en kæreste” og ”Forår”, er der sjældent et øre tørt i salen. Samtidig leverer han en bred vifte af kendte countrysange, som f.eks. ”Mexican Joe”, ”Jambalaya” og ”Are you lonesome tonight”.
 
Mette Renbo er en sprudlende vulkan og et frisk pust på de skrå brædder. År om dag har hun udgivet adskillige CD’er og singler, og for tiden er hun aktuel med fortolkningen af Poul Dissings store fordums hit ”Giv mig en hest, mor”. Er der én, der kan få publikum i ekstase, er det Mette Renbo.
 
BROKEN SOUVENIRS er kort sagt garantien for knald hamrende livlig underholdning på højt niveau.